Festlig udstilling på Roskilde Rådhus i december og januar - kom til åbningen og oplev årets julemaleri. 


Du kan nå at kigge forbi min udstilling på Roskilde Rådhus - Rådhusbuen 1 i Roskilde.

Åbningstider  
Mandag–onsdag: 08.00–15.00
Torsdag: 08.00–17.00
Fredag: 08.00–13.30
Udstillingen tages ned i slutningen af Januar.


VIDEO og TV om udstillingen

SE rundvisning på FACEBOOK

Roskilde Lokaltv - beklager lyden skratter

Roskilde udstilling

Roskilde Kunstforening har inviteret mig til at udstille mine farverige og humørfyldte malerier på Rådhuset, og jeg glæder mig til at dele dem med jer! Udstillingen byder på et bredt udvalg af mine værker med skæve huse og sjove fugle, som forhåbentlig bringer smil frem hos alle, der kigger forbi.


Juletræsfest i hele Roskilde
Original maleriet bag Roskilde Julekalender- kom og hør historien under ferniseringen. 

I vil kunne opleve skæve finurlige huse - blandet andet Roskilde Domkirke, Københavner malerier i højt humør og bygninger fra andre byer og fri fantasi, samt charmerende byhuse og måske vikingeskibe. Nogle malerier emmer af sommer, mens andre fanger magien fra nordlyset og vinterens eventyrlige stemning.


Og så kan I møde mine karakteristiske fugle med blandt andet dette med titlen “Do not grow up, it’s a trap.” Disse sjove fugle fortæller en dejlig historie om at leve livet fuldt ud – med grin, humor og gode stunder sammen med dem, vi holder af, bliver hver dag lidt skønnere.

Do Not grow Up Its a Trap og Roskilde Domkirke og København i baggrunden

🎄 Særligt Indslag: Til åbningen vil jeg præsentere mit julemaleri, som pryder forsiden af Roskildes julekalender i år. Maleriet er allerede solgt, men på ferniseringen får I mulighed for at se det og høre
historien bag, inden det tager hjem til sin nye ejer.

✨ Tilmeld dig og Vind: Alle, der tilmelder sig begivenheden her på Facebook, deltager i lodtrækningen om en Roskilde julekalender. Er vinderen ikke fremmødt finder vi hurtigt en anden.

Roskilde-2024 julekalender


På åbningen vil du kunne opleve ekstra mange små humør-vækker-malerier der kun er ved selve ferniseringen. Derudover bliver der en sjov konkurrence om et maleri og fribilletter til et online malekursus til alle fremmødte der ønsker at svinge penslerne.

Fernisering 🎉ÅBNING Af UDSTILLINGEN
Christina Christiansen vil indlede ferniseringen med en kort introduktion til sine værker, hvorefter vi uformelt går rundt og hører historierne bag hvert maleri. 🎤

📅 Praktisk Info Fernisering:
📅 Dato: tirsdag 3 december
🕒 Tid: 15:30
📍 Sted: Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde
Tilmeld dig på facebook - så deltager du i konkurrencen om en kalender

Åbningstider  
Mandag–onsdag: 08.00–15.00
Torsdag: 08.00–17.00
Fredag: 08.00–13.30
Udstillingen tages ned i slutningen af Januar.


Jeg håber, I vil kigge forbi og nyde en udstilling fuld af farver, fantasi og fest!