Tilbage

Dyvig Badehotel – et maleri fyldt med ro, drømme og en lille hemmelighed

Christina Christiansen·24/04-2026· 3 minutter

Dyvig Badehotel er simpelthen et af de smukkeste steder, jeg har været i Danmark.

Da jeg malede det, var mit største ønske, at du – når du ser maleriet – mærker den samme ro og fred helt ind i hjertekuglen. For sådan føles det at være der. Storslået… og samtidig helt stille og hyggeligt.

Selve bygningen giver mig en særlig følelse. Den minder mig om en elegant, næsten eventyrlig udgave af Villa Villekulla fra Pippi Langstrømpes univers. Et sted hvor alt er muligt. Hvor man tør tænke stort og drømme endnu større.

Som du kan læse på Dyvigs hjemmeside

Dyvig Badehotel ligger helt unikt omgivet af vand, skov og fred. Beliggenheden i Nordborg skaber en naturlig ro, der mærkes fra første øjeblik. Her kan du trække stikket, nyde omgivelserne og lade tiden gå lidt langsommere.

Gæster bruger ofte opholdet til at koble af fra hverdagen og fordybe sig i de små øjeblikke – hvad enten det er en stille morgen, en gåtur langs vandet eller en aften med gastronomi i særklasse.

Dyvig 160x100 Christina Christiansen

Min egen Dyvig-historie

Min mand og jeg er… lad os bare sige det som det er… ikke verdens bedste til at være i god tid med weekendophold.

Så i årevis kiggede vi. Og hver gang:
“Optaget.”

Men så en dag siger han helt casual:
“Der er ledigt på Dyvig – skal vi tage afsted?”

Og jeg var bare: YES!

Vi kører fra Sjælland mod Sønderjylland med stigende spænding. Jeg havde jo set billeder… men mit kunstnerøje havde allerede digtet videre: Er det virkelig så smukt i virkeligheden?

Vi parkerer. Går mod hotellet. Bygningen åbenbarer sig mere og mere…

Og så – midt i det hele – siger min mand:
“Jeg fik ikke lige sagt det… men der var kun plads i suiten.”

Åh altså! 

Det viste sig at være Bitten Clausen-suiten – den til venstre i maleriet. Og hvis du kigger rigtig godt efter, har jeg faktisk malet to små mennesker ind der. Diskret. Som en lille hemmelighed.

At stå der. Med den udsigt. Sammen med den, man elsker.
Det er ikke bare en overnatning. Det er et minde for livet.

Det jeg håber, du ser

Udsigten.
Roen.
Freden, der langsomt sænker sig.

Det er den følelse, jeg har forsøgt at indfange i maleriet.

Har du din egen Dyvig-historie?

Jeg vil virkelig elske at høre den.

Hvornår var du der?
Hvad gjorde størst indtryk?
Var det stilheden, maden, udsigten – eller noget helt fjerde?

Har du taget smukke fotos? del dem gerne med mig og hvis du ønsker det vil jeg elske at male - dit Dyvig maleri  måske endda fra dit eget foto... ? 

Kunne du tænke dig dit eget sted foreviget?

Måske har du et sted, der betyder noget helt særligt for dig.
Et sted fyldt med minder, kærlighed eller ro.

Jeg laver også personlige bestillinger, hvor din historie bliver en del af maleriet.

👉 Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få eksempler på bestillinger samt mulighed for at høre mere:

En gang om året trækker jeg lod om lille bestillingsmaleri str. 30x30 hvor du kan få et sted du elsker malet- det kunne f.eks. være Dyvig. 

Praktisk om maleriet

Størrelse: 160 x 100 cm
Pris: 27.000 kr.

Nogle steder er bare smukke.
Andre steder sætter sig i én.

Dyvig er begge dele. 


Kommer du og besøger mit atelier i Slangerup og vil du elske at se i den bog jeg vifter med? så bed om at jeg finder den til dig.