Der er noget helt særligt over bestillinger, kærligheden til historien bag hver bygning !
Som du kan se på videoen elsker jeg bare at male bygninger med historie og stærkt udtryk beklager at video stopper brat, det fandt jeg først ud af efter maleriet var afleveret :-)
Hvad skal med i dit liv? Dette skulle med i Renés billede
René vidste det med det samme – alle deres bygninger skulle med. Jeg kunne straks mærke, hvor meget han holder af deres hjem, Bakkehuset, og deres smukke udlejningsejendom, som der er lagt så mange timer og så meget kærlighed i at holde. Det er netop de steder, der ikke bare er steder – men kapitler i deres personlige historie.
Kirken, hvor de sagde ja til hinanden.
Deres hjem, hvor hverdagen leves, og hvor minderne stille vokser frem.
Sommerhuset, hvor skuldrene sænker sig, og livet nydes i roligere tempo.
Udlejningsejendommen – hvor jeg ikke kunne dy mig for lige at lege lidt… Jeg gav den en tagterrasse, som i virkeligheden ikke findes. Til gengæld flyttede jeg en lille bid af deres feriestemning derop: en palme, et cafebord og en udsigt, der emmer af ro og nærvær. For nogle gange må virkeligheden godt hjælpes lidt på vej, så den matcher følelsen.
Og forældrenes hjem, som bærer rødderne og alt det, der kom før.
Og så selvfølgelig det allervigtigste: familien.
Børn og børnebørn, samlet i bevægelse – på tur, i liv, i glæde. Ikke nødvendigvis som portrætter, men som en følelse. En energi i maleriet. Noget levende.
Det er altid en særlig proces at tage alle disse elementer og få dem til at spille sammen i ét billede. For det handler ikke bare om at male bygninger. Det handler om at skabe en stemning, hvor det hele hænger sammen – som minderne gør det i os.
Lag på lag opstår fortællingen.
Nogle gange opdager jeg undervejs, hvor meget der faktisk ligger i sådan en gave. Det er ikke bare noget, man giver. Det er noget, man giver videre. En måde at sige:
“Jeg ser vores liv. Jeg værdsætter det. Og jeg vil gerne holde fast i det.”
Jeg forestiller mig øjeblikket, hvor hun pakker gaven op. Genkendelsen. Smilet. Måske en tåre i øjenkrogen, når hun opdager de små detaljer og forstår, hvor meget tanke der ligger bag.
Det er dér, magien opstår.
Og jeg sidder tilbage med følelsen af at have fået lov til at være en lille del af noget stort.
Kommentarer